Etiopisk jazz

Etiopisk jazz er en unik blanding af traditionel etiopisk musik, jazz, afro funk, soul og latin musik.

︎ Playliste kurateret Floppy Club 

Grundstenene til Etiopisk jazz går helt tilbage til kejser Haile Selassie’s besøg i Jerusalem i 1924. Her oplevede Selassie et march band på ikke mindre end 40 Armenere. Alle medlemmerne var hjemløse unge mellem 18 og 25 og alle var ofre for det armenske folkedrab. Selassie blev her dybt berørt af deres optræden. Han fandt senere ud af at de hjemløse unge var en økonomisk belastning for den lokale kirke, og han tilbød derfor at adoptere dem.
March bandet blev kendt som the Arba Lijoch (40 børn) og bliver anset for at være en stor del af moderniseringen af etiopisk musik.

Med bandets mange koncerter til nationale events igennem flere år, inspirerede de mange musikere til at spille blæseinstrumenter fremfor de mere traditionelle etiopiske instrumenter, der typisk var lavet af træ og strenge.

Een af de mest respekterede musikalske institutioner, Yared musikskolen på Addis Ababa universitet, blev grundlagt i 1954 af Kevork Nalbandian sammen med hans græske og Etiopiske kollegaer. Kevork underviste også Arba Lijoch og fungerede samtidigt som deres manager.

Igennem 1950’erne fortsatte Kevork Nalbandian’s nevø, Nersès Nalbandian, arbejdet med Yared musikskolen. De følgende 2 årtier er kendt som den gyldne periode for Etiopisk musik. Een af de helt centrale grundsten for denne periode var den Etiopiske jazzmusik.

Nersès underviste og inspirerede nogle af de bedst kendte kunstnere fra den Etiopiske guldalder - heriblandt Mahmoud Ahmed, Hailu Mergia og Mulatu Astatke, der af mange er kendt som gudfaderen af Etiopisk Jazzmusik.
Astatke arbejdede også med Nalbandian’s brass band og begyndte at inkludere både Jazz og funk elementer i deres musik.
Ethio-Jazz som vi kender den idag er netop et mix af de mange genre, sammen med klassiske Etiopiske skalaer og tunings.

I 1974 lukkede det millitære diktatur, også kendt som The Derg, musikscenen i Addis Ababa ned. Fra 1974 og indtil 1991 blev størstedelen af alt populærmusik censureret. Det inkluderede også Ethio-Jazz. Grunden til at musikken blev censureret var at den blev ansat som vestlig import og man næsten udelukkende måtte praktisere patriotiske sange. Diktaturstaten lukkede ned efter en koalition mellem oprørsgrupperne EPRDF.

Instrumenter & Musik teori

De mest anvendte vestlige instrumenter i Ethio-Jazz inkluderede vibrafon, saxofoner, guitar og bass. Disse blev ofte hørt sammen med mere traditionelle instrumenter som krar, begena og masenqo.



Krar
En krar er en slags Lyre kordofon. Traditionelt blev den associeret med mandlige omvandrende minstreller som man kaldte Asmari.
Idag bliver en krar spillet af professionelle musikere, mænd som kvinder, og er også et af de instrumenter som man underviser i på uddannelsesinstitutionerne i Etiopien.
En krar er traditionelt udformet af træ og læder med dyreskind som membran til at forstærke lyden, når strengene bliver slået an.

Begena
En begena er en 10-strenget lyre lavet af træ, fiber og skind. Det er opfattet som et helligt instrument, der ofte bliver brugt hjemme som en del af meditation og bøn. Dog også i mere festlige sammenhænge. Traditionelt blev begenaen ikke akkompagnieret af andre instrumenter en den menneskelige stemme. Mens en krar var folkets instrument, blev begenaen mest anvendt i aristokratiet.
Alemu Aga from Ethiopia playing the Begenna

Masengo
Den smukke en-strengede lut, maengro, er lavet af hestehår, råskind og træ.

Instrumentet tunes med en lille træpind, der stikker ud i toppen af instrumentet. Man spiller på Masengoen med en bue meget i stil med en violin eller cello.

Instrumentet harmonerer smukt sammen med den kraftfulde amhariske stemme.
Dereb Desalegn live with his masenqo

Ethiopiske skalaer (Kiñit)

I Etiopisk jazzmusik anvendes såkaldte Kiñit istedet for skalaer.
En Kiñit er både en skala og tuning af et traditionelt instrument på samme tid.
Der findes i alt 4 forskellige Kiñits:Tizita, Ambassel, Batti og Anchihoye.
Det er ret kompliceret at forklare disse Kiñits med vestlige musiktermer på grund af de mange forskellige tunings som forskellige musikere anvender.

Tizita
Tizita er grundstenen i Etiopisk jazzmusik. Den bliver ofte anvendt sammen med de traditionelle instrumenter som krar, masenqo og washint.

Navnet Tizita stammer fra en populær Amharisk sang form, og ordet kan groft oversættes til fortabt kærlighed, minder og nostalgisk længsel.
Det er en pentatonisk skala, hvilket betyder at skalaen har 5 toner. Der findes både dur og mol variationer af skalaen.
Dur skalaen svarer til den vestlige pentatoniske dur-skala.
Nadav Peled teaching the Tezeta Minor scale

Ambassel
Ambassel skalaen er også blevet opkaldt efter en en populær sang form, der ofte bliver praktiseret i Gonder og Wollo regionerne i Etiopien.

Den minder meget om Tizita molskalaen og starter på det femte trin i skalaen.
Typisk har ambassel kun haft en enkelt type, men indenfor den seneste tid er der kommet to forskellige typer ambassel skalaer.
Den første type er meget anvendt af moderne og traditionelle musikere som Ambassse Kiñit, mens den anden type er noget mindre anvendt.  Den anden type er en mixolydisk pentatonisk skala. Den anden type bliver mere anvendt i populærmusik fra Gonder området, og kan f.eks høre i dette nummer Ieyew Demam.

Temesgen teaching Yigermal on krar in the Ambassel scale

Batti
Batti skalaer kan associeres med Batti regionen og bliver typisk anvendt i mere populære sange, der også har det samme navn.
Disse skalaer kommer i forskellige udformninger, hvor Batti mol skalaen f.eks anvender et formindsket femte trin, hvilket er meget udbredt i Ethio-Jazz.
En dur version af bastiskalaen anvender et forhøjet femte trin, hvilket blandt andet ofte bliver anvendt af musikeren Getachew Mekurya.

Henock Temesgen demonstrating the Bati Lydian Major scale on bass guitar

Anchihoye
Denne Kiñit er opkaldt efter sange Anchihoye Lene, og bliver ofte anvendt til bryllupper og diverse festivaller.

Kunstnere

To af de mest kendte pladeselskaber fra 60’er og 70’erne er Amha og Kaifa.
Der findes et hav af fantastiske kunstnere og orkestre indenfor denne genre. Vi har listet nogle af dem her:

Mulatu Astatke
Getatchew Mekuria
Feqadu Amde Mesqel
Mahmoud Ahmed & Ibix band

Kilder

Mulatu Astatke Interview at Red Bull Academy 2007 (Astatke, Mulatu. 2007)

Ethio-Jazz: The Amazing Story Behind Ethiopian Jazz (Diarra, Lilian. 2016)

In The Company of Emperors: The Story of Ethiopian Armenians - The Armenite (Aslanian, Ani. 2014)

https://www.okayafrica.com/african-music-instruments-of-ethiopia/ (Mcpherson, Malik. 2012)

Ethiopian Kiñit (Scales): Analysis of the Formation and Structure of the Ethiopian Scale System (Abate, Ezra. 2009)

Tezeta: A Celebration of Ethiopian-Armenian Musical Culture (Torosyan, Lilly. 2013)

Itineraries of Modern Ethiopian Instrumental Music (Johnson, Lucien. 2017)

Tizita — Ethiopia in Theory (Zeleke, Elleni Centime. 2021)

Ethiopian Music Modes (Kiñit) (Tegbaru, Dawit. 2022)